DTU.dkIndexContactPhonebook

Application of Product Models in extended enterprises at GEA Niro A/S

PROJEKTBESKRIVELSE

Dette udgør den indledende projektbeskrivelse til eksamensprojektet "Anvendelse af produktmodeller i virksomhedsnetværk", indeholdende baggrund, problemstilling, problemformulering samt metode. Projektet udarbejdes i perioden januar til december år 2002 af stud. Polyt Jesper Nielsen og stud. Polyt Michael Dam.

 
Baggrund I de senere år er konkurrencen mellem industrielle virksomheder blevet skærpet. Konkurrencen har udviklet sig fra at foregå på lokale/nationale markeder til i dag også at foregå på det globale marked. Denne udvikling påvirker industrielle virksomheder til i stigende grad at fokusere på enkelte forretningsområder og opbygge kernekompetencer inden for, produktudvikling, salg, produktion, distribution etc. inden for det/de valgte områder, satses der på effektivisering og udvikling af virksomhedens kompetencer. Fokuseringen medfører bl.a. en stærkt stigende international opdeling af arbejdet, hvor frembringelse af et samlet produkt eller en samlet ydelse sker i et netværk af virksomheder. Dette skaber et behov for systemer til udveksling af viden både internt i en virksomhed og eksternt mellem virksomheder.

Problemstilling Dette projekt skal omhandle netop problemstillingen at udveksle produktrelateret viden i en virksomheds netværk. Projektet skal ses i rammen af Martin Malis' erhvervs Ph.D.omhandlende produktmodeller i "Extended Enterprises", der udføres i samarbejde med Niro A/S. Der er således allerede en hovedmodel under opbygning hos Niro og i dette projekt undersøges mulighederne i at koble submodeller til hovedmodellen.

Herunder er problemstillingen illustreret for et netværk, hvor såvel processer som modeller mellem virksomheder skal samordnes.

Problemformulering Med udgangspunkt i et teoretisk litteraturstudie og praktiske undersøgelser i samarbejde med Niro vil vi i projektet forsøge at besvare følgende hovedspørgsmål:

  • Hvordan kan et netværk af virksomheder understøttes af produktmodeller?
  • Kan der opstilles en i praksis anvendelig fremgangsmåde for opbygning af delbare produktmodeller i netværk?
  • På baggrund af resultaterne fra sammenkobling af to modeller, hvilke konsekvenser vil det så have at indføre produktmodeller i alle relevante dele af netværket?
Metode Det er planen at den empiriske del af projektet hos Niro falder i fem overordnede faser som skitseret i det følgende:

  • Kortlægning af det netværk Niro indgår i (Niro, datterselskaber, moderselskab, leverandører).
  • Analyse og måling af nuværende performance/udveksling af informationer mellem Niro og datterselskab/underleverandør.
  • Analyse af proces hos underleverandør, opbygning af submodel på udvalgt fokusområde, samt kobling af denne til hovedmodel.
  • Vurdering af performance ml. hovedmodel og submodel (resultatmåling).
  • Vurdering/kortlægning af udbygningsbehov/ -muligheder.
Last updated 27.02.2010
Top