Projektbeskrivelse – Produkt- og produktionskonfigurering
Denne projektbeskrivelse af projektet "Produkt- og produktions modeller i små virksomheder" indeholder en beskrivelse af virksomhed, problemstilling, problemformulering og en fremgangsmåde for projektet. Projektet bliver udført af projektstuderende Christian Schou Sørensen og Martin Haarmark. Lars Hvam og stud Phd. Benjamin Loer Hansen er vejledere på projektet.
Virksomheden
Projektet bliver udarbejdet i et samarbejde mellem virksomheden Silentor A/S og IPL (Institut for Produktion og Ledelse) inden for området produktkonfigurering. Silentor A/S er producerer lyddæmpere til dieselmotorer i alle størrelser. Silentor A/S har ca. 40 ansatte, hvoraf 30 arbejder i administrationen og 10 i værkstedet. Udover at producere lyddæmpere sælges også kompetence, inden for lyddæmperløsninger.
Problemstilling
De fleste projekter omhandlende produktkonfigurering har hovedsageligt beskæftiget sig med at skabe et tilbud til kunden. I sådanne tilfælde er problemstillingen at kunne generere et tilbud til kunden, hvor specifikationerne kun har en hvis nøjagtighed. I dette projekt er hensigten at integrere en større del af virksomhedens forberedelsesarbejde og inkludere det meste af produktionsforberedelsen så som tegninger, operationskort mm.
Projektet udføres i en mindre virksomhed, der ikke har ressourcer til en dyr løsning og en del af projektet er således at finde løsninger til små virksomheder, hvor f.eks. investeringer i et stort standardsystem ikke kan retfærdiggøres.
Yderligere er det målet at opstille modeller for, hvordan virksomheders vidensdeling kan skitseres og modelleres. For eksempel skal følgende spørgsmål løses: Hvor skal viden forberedes og lagres, så den bliver tilgængelig for virksomhedens ansatte? Samtidigt ønskes der en beskrivelse af en fremgangsmåde til at finde de forskellige indsatsområder. Dvs. hvilke områder skal understøttes af IT og i hvilke områder kan der nøjes med en forbedring af processen.
Problemformulering
Kan der opstilles en generel metode for modellering af virksomhedens videndeling?
Er det muligt at opstille en produkt- og produktionskonfigurator for små virksomheder, hvor ressourcerne ikke række til store investeringer?
Hvilke tiltag skal der til for at en model bliver vedligeholdt og hvilke andre driftsmæssige konsekvenser har det?
Fremgangsmåde
- Analyse af virksomhedens specifikationsnetværk og de økonomiske forhold ved nuværende specifikationsproces
- Analyse af virksomhedens produkter
- Analyse af viden der skal specificeres, for at ordreprocesserne kan fungere optimalt
- Vurdering af indsatsområder (IT-understøttelse)